Om terapeuten

Psykolog Birgitte Dahl Jeppesen

Jeg bor på Anholt og arbejder hver anden uge i Grenå.

Birgitte Dahl Jeppesen

Cand. Psych. Autoriseret Specialist i psykoterapi.

Uddannet psykolog fra Aarhus Universitet i 1995

Autoriseret psykolog i 2000

Uddannet specialist i psykoterapi i systemisk og Narrativ metode ved DISPUK i 2009. Under løbende supervision hos direktør for DISPUK Anette Holmgren i narrativ terapi og traumebehandling.

Udannet EMDR-terapeut og under uddannelse og supervision for at blive akkrediteret EMDR behandler.

Lektor i psykologi i 2005

Efteruddannet fagjournalist på Danmarks medie-og journalisthøjskole i 2016.

Overenskomst med sygesikringen siden 2007 i Kolding og siden 2020 i Grenaa

Om Birgitte

Jeg er uddannet psykolog fra Aarhus universitet. Jeg har arbejdet på det gamle neurosehospital i Ørsted lige efter min eksamen og fik dengang min interesse for behandling af mennesker med traumer på grund af fysiske, psykiske eller seksuelle overgreb. Derefter arbejdede jeg fem år med unge hashmisbrugere i Århus Amt.

Jeg har altid haft en særlig interesse i arbejdet med unge mennesker og derfor valgte jeg i 2001 at blive seminarielærer i Kolding, for at være med til at give kommende pædagoger indblik i udviklingspsykologi og forskellige typer psykologisk udredning og behandling. Jeg valgte også jobbet for at prøve at arbejde med mere ”almindelige” unge, der stod på tærsklen til voksenlivet uden tunge problematikker.

Jeg kom dog til at savne det kliniske psykologarbejde og fik derfor klinik og ydernummer i Kolding i 2007 og åbnede klinik med tre andre psykologer. Jeg havde fire gange unge nyuddannede psykologer ansat som føl i klinikken.

Jeg var desuden tilknyttet Center for seksuelt misbrug og modtag klienter henvist til gratis psykologhjælp ligesom jeg var en del af netværket for Etnisk unge.

I 2014-2016 tog jeg en uddannelse i fagjournalistik på Journalisthøjskolen for at kunne skrive om psykologen på et kvalificeret niveau. Jeg var flyttet il Anholt, en lille isoleret ø i Kattegat tre timers sejlads fra Grenaa, og ville gerne arbejde og skrive fra øen.

I 200 fik jeg klinik i Grenaa, fordi jeg kom til at savne det kliniske arbejde med klienter. Det er i bund og grund det ”rigtige” psykologarbejde for mig og nu behandler jeg alle former for kriser og psykologiske problemstillinger.

Min særlige interesse er stadig arbejdet med unge mennesker, som står ved tærsklen til voksenlivet og som er begrænset af angst, depression eller tab og traumer og derfor ikke kan folde sig ud som hele mennesker.

Jeg har også en meget stor interesse for forståelse og behandling af PTSD og traumer og er uddannet EMDR terapeut. Det er en behandlingsform, som hjælper klinterne med at gennemleve traumer som har låst sig fast i nervesystemet på en nænsom og menneskelig måde. Man kan læse meget mere om EMDR i den vedhæftede folder eller på hjemmesiden EMDR.dk.