Om terapien

Når du kommer til psykologbehandling hos mig, så ved jeg, at du allerede har kæmpet med dine problemer længe, men at du nu føler, du har brug for hjælp for at komme videre.

Derfor gør jeg mit yderste for at vores samtaler bliver så meningsfulde og rare som muligt og med afsæt i de emner du er optaget af.

Det vigtigste mål for mig er, at du får det bedre og derfor skal du hver gang gå herfra og føle, at du kommet et skridt videre mod at få et mere meningsfuldt liv. Indsigt giver viden og forståelse, men det er udsyn og nye handlemuligheder der bringer liv.

Når man er psykisk overbelastet, kan det medføre angst og depression. I terapien samarbejder vi om at afdække de psykiske belastninger du har været igennem i fortiden og i nutiden.

Nogle belastninger skyldes traumer, som vi kan bearbejde ved hjælp af EMDR. Andre belastninger skyldes vilkår i dit liv, som vi sammen afdækker og undersøger muligheden for at ændre. Nogle gange er vores liv jo bare blevet fyldt af pligter og forventninger, som ikke giver os glæde og en følelse af meningsfuldhed.

I terapien bliver du bevidst om dine værdier og i stand til at føre dem ud i livet. Mit vigtigste motto er: ”Det er handling der fører til forvandling”.